hvilken — hvil|ken pron., itk. hvilket, pl. hvilke; hvilken som helst … Dansk ordbog
hvilken som helst — hvil|ken som helst hvil|ken som helst; hvilke som helst; hvilket som helst … Dansk ordbog
Gregorianske kalender — Den gregorianske kalender er den almindelige danske kalender som vi bruger til at holde styr på hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det tropiske år er ikke på 365 døgn, men på … Danske encyklopædi
Norwegian dialects — Not to be confused with Bokmål and Nynorsk, the two official written variations of the Norwegian language. The Norwegian dialects are commonly divided into 4 main groups, North Norwegian (nordnorsk), Trøndelag Norwegian (trøndersk), West… … Wikipedia
Dialectes norvégiens — Les dialectes norvégiens sont généralement divisées en 5 groupes principaux, norvégien du Nord (nordnorsk), norvégien du Trøndelag (trøndersk), norvégien de l intérieur (innlandsmål) , norvégien de l Ouest et du Sud (vestnorsk), et norvégien de l … Wikipédia en Français
Den gregorianske kalender — er den almindelige danske kalender som vi bruger til at holde styr på hvilken dato det er i løbet af året. At lave en kalender der præcis dækker et år, giver lidt problemer, da det tropiske år er ikke på 365 døgn, men på 365,24219878 døgn. Da den … Danske encyklopædi
Faaborg Fjord — Faaborg Fjord, på sydsiden af Fyn, farvandet nord for Bjørnø og de fra denne ø s østende udgående grunde, Gryderne. To smalle løb fører til fjorden, af hvilke det vestlige mellem Bjørnø og Sidser Odde, har vand nok for de største skibe, mens det… … Danske encyklopædi
Kryptozoologi beskæftiger sig med tre dyregrupper — 10 Velkendte dyr på mærkelige steder, f.eks. løven på Fyn og lossen i Stænderrupskovene ved Kolding. Officielt uddøde dyr, f.eks. den tasmanske pungulv, der officielt uddøde i 1936. Eller den mystiske dinosaur lignende Mokele Mbembe, der skulle… … Danske encyklopædi
Stedord — (latin: pronomen) er en ordklasse i det danske sprog. Stedord opdeles traditionelt i et antal undergrupper: 10 Personlige stedord: [jeg, du, han, hun, den, det, vi, I, de/De] o Bøjes efter fald: ( nævnefald | genstandsfald | ejefald ) Ejestedord … Danske encyklopædi
§ 50. Startkommaets placering — Som det er fremgået af eksemplerne i § 49. Komma eller ikke komma, placeres startkommaet som hovedregel umiddelbart før den ledsætning kommaet afgrænser. I nogle tilfælde hører et ord eller en ordforbindelse i den overordnede sætning dog så nøje… … Dansk ordbog
Which — Which, pron. [OE. which, whilk, AS. hwilc, hwylc, hwelc, from the root of hw[=a] who + l[=i]c body; hence properly, of what sort or kind; akin to OS. hwilik which, OFries. hwelik, D. welk, G. welch, OHG. wel[=i]h, hwel[=i]h, Icel. hv[=i]l[=i]kr,… … The Collaborative International Dictionary of English